Lejeboliger.net

Find lejeboliger.

Lejebolig i København K

Lejlighed til leje i 1255 København K

Lejligheden udlejes fuldt møbleret for en periode på 12 måneder.

Lejligheden er centralt beliggende i den charmerende sidegade fra Nyhavn, Store Strandstræde. Lejligheden er beliggende i en moderne ejendom med elevator og altan - og ligger i en baggård, tilbagetrukket fra trafik og støj. Lejligheden er velegnet til en enlig lejer eller et par.

Man ankommer i lejlighedens åbne entre med plads til overtøj. Herfra er åben forbindelse til køkken alrummet, hvor der er indrettet både spise- og opholdsafdeling. Køkkenet er udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer og er fuldt udstyret med service mv.. Fra alrummet er udgang til en hyggelig altan mod gården.

Lejlighedens soveværelse er i en god størrelse, møbleret med en dobbeltseng, indbyggede skabe og plads til en hjemmearbejdsplads. Badeværelset er stort og er udfærdiget med en separat bruseniche og vaskefaciliteter.

Lejligheden er beliggende yderst centralt i København, med et hav af restauranter og caféer lige om hjørnet. Der er få minutter gågang til Kongens Nytorv Metrostation og lokale indkøbsmuligheder.

Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.