Lejeboliger.net

Find lejeboliger.

Lejebolig i Frederiksberg

91 m2 lejlighed i Frederiksberg til leje

Dejlig rummelig lejlighed med altan tæt på CBS

Dejlig stor og lys lejlighed på 91 m2 på Frederiksberg. Stor stue i kombination med et lyst køkken-alrum med køkken fra 2017 – med direkte udgang til solrig altan. Lejligheden har et stort soveværelse med gode opbevaringsmuligheder – og fin plads til eksempelvis hjemmekontoret. Der er et rummeligt og velholdt flisebadeværelse, som har separat bruseniche samt vaskemaskine. Derudover er der en rummelig entre med integreret garderobeskab, så du har god plads til at stille sko og overtøj. Har du brug for mere opbevaringsplads, er der brugsret til kælderrum i tør kælder. Lejligheden er beliggende i nyere rødstensejendom fra 1995, der er elevator, termoruder, dørtelefon og cykelkælder. Høj stue men med godt lysindfald. Ejendommen har fint gårdmiljø med legeplads til de mindste, og det er muligt at få p-licens til parkering i gården for kr. 300 pr. måned. Der er også gode parkeringsmuligheder på vejen med en beboerlicens. Lejligheden ligger tæt på Godthåbsvej med hyggelige caféer samt take-away og der er flere indkøbsmuligheder og institutioner inden for kort afstand. Samtidig har du kun 600 meter til den nye metrostation Aksel Møllers have. Lejligheden kan overtages fra ~ 10. april - og fremvises efter aftale. Aconto forbrug ca. 1000 om måneden. Obs. lejligheden udlejes umøbleret. Billeder er nuværende beboers møbler. Har du spørgsmål, så kontakt os endelig.